Æseløre.dk

Skør med bøger

0 notes

Fru Mors løgnerier, af Ulrikka Strandbygaard

En god (løgn)historie

Ungen bor sammen med Fru Mor i lejligheden lige over Fru Larson. Ungen skal både have renset ører, vaskes og børste tænder. Det gider hun ikke, og så hyler hun så naboerne tror, hun får bank. Men der er ikke noget at gøre, for det er Dronningen, der har bestemt at børn skal være rene. Ungen har ikke meget fidus til hende Dronningen. 

Fru Mor er god til at fortælle historier. Ungen elsker historierne om Berta, der finder en lille pige i øret. Når Fru Mor fortæller, går tiden hurtigere til far skal hente hende. Ungen savner sin far, som er brandmand. Men mors historier hjælper på det hele.

Fru Mors løgnerier er en charmerende bog, der egner sig særdeles godt til højt læsning. Sproget er friskt med mange finurligheder, som læseren lige studser over. Tonen minder mig om Ole Lund Kirkegaards.

Jeg kan godt lide den måde Ulrikka Strandbygaard har flettet to historier sammen - den med Ungen og Fru Moder - og så den med Berta og den lille pige, som kunne være i familie med Tommelise. Så lille er hun - noget af tiden.

Nis Jakob har illustreret.

                                     

Fru Mors løgnerier, skrevet af Ulrikka Strandbygaard. Illustreret af Nis Jakob. Forlaget Torgard, 2011. 125 sider

Filed under Fra 5 år God til højtlæsning Illustreret humor skilsmisse