Kirsten Ahlburg er månedens forfatter i november. 

1.   Nogle forfattere skriver kun for børn eller kun for voksne og i en bestemt genre. Men du skriver for både børn og voksne i alle mulige genrer. Er der en genre du bedst kan lide at skrive? Hvorfor / hvorfor ikke?

Jeg kan bedst lide at skrive skønlitteratur, og så er det lige meget, om det er til børn, unge eller voksne. Det vigtigste er, at jeg kan bruge min fantasi og lege lidt med sproget. Mit hovedområde er læselet for børn, unge og voksne. Jeg bliver tændt af at skrive enkelt og ligetil samtidig med at der er spænding og nerve i historien. Jeg har i mange år skrevet psykologisk faglitteratur så som “Ikke i aften, skat!” og “Lyt til dig selv”. Det var spændende at skrive, dengang jeg var psykoterapeut. Men nu er jeg fuldtidsforfatter og beskæftiger mig ikke med den del af litteraturen mere. Dog vil man i mange af mine bøger kunne se, at de bærer præg af min interesse for det psykologiske.

2.   Nice eller Nederen handler om Emma, der er kommet tidligt i puberteten. Hvorfor var det en vigtig bog for dig at skrive?

Lige kort før, jeg fik ideen, var der en masse i medierne om piger, der kom meget tidligt i puberteten. Piger helt ned til 9 års alderen fik menstruation og bryster. Jeg tænkte, at der ikke fandtes nogle bøger, der tog fat i den målgruppe, for bøger om pubertet var mest målrettet 13-årige og opefter. Jeg fik så ideen at skrive en bog for de piger, der jo stadig er børn samtidig med, at de begynder at få en voksen krop. Da jeg har været psykoterapeut i 15 år med speciale i seksualitet, vidste jeg meget om emnet, og jeg havde jo også tidligere skrevet bogen “Ikke i aften, skat!” om kvinder og seksualitet, så at beskæftige mig med puberteten lå mig ikke fjernt.

3.   Billedbøgerne Nålen i høstakken og Luksusdyret Lulu tager udgangspunkt i gamle danske udtryk. Hvordan fik du ideen til dem?

Hos forlaget Wisby og Wilkens har jeg i flere år haft en serie kørende, hvor jeg på en sjov og anderledes måde skriver om emner, der har betydning for børns personlige udvikling. “Sines sure sokker” handler om det at være sur og blive glad igen. “Løgnen der blev ved med at vokse” handler om, hvad der kan ske, hvis man lyver. “Nålen i høstakken” handler om at være anderledes og blive mobbet, og “Luksusdyret Lulu” handler om at være doven og bare kræve ind uden at yde noget til gengæld. Alle er skrevet med humor og sjove hovedpersoner som sure sokker, en levende løgn som bor hos hovedpersonen, en stoppenål og et luksusdyr, som bor i skoven. Således skulle de to nævnte bøger passe ind i serien. Forlaget bad mig om at skrive en bog om at være anderledes og om mobning, og så fik jeg den ide, at en stoppenål sammen med små synåle bestemt kunne føle sig stor, kluntet og anderledes. Og da jeg så havde tænkt lidt over det, kom jeg i tanker om udtrykket “det er ligeså svært som at finde en nål i en høstak”. Så måtte det jo være en høstak stoppenålen skulle gemme sig ud, når den skulle væk fra alle de andre. 

Luksusdyret Lulu blev til på hotel Munkebjerg. Jeg sad sammen med min søn Mikkel og fik en god frokost, og så udbrød jeg: “Vi er da ved at udvikle os til nogle rigtige luksusdyr!”, hvorefter jeg smilede og sagde: “Hvordan ser et rigtigt luksusdyr egentlig ud?” Og så fik jeg ideen til bogen. Den udviklede jeg hen over frokostbordet, og så tog jeg direkte hjem og skrev historien. Herefter lavede jeg lidt sjov med tegneren Rasmus Jensen og bad ham udvikle et rigtigt luksusdyr, som lever i skoven og lader sig opvarte. Og efter et par justeringer var vi enige om, hvordan sådan et dyr så ud. Arbejdet med teksten fik mig til at tænke på alle de børn, der i dag kan kræve ind med mærketøj, Ipod osv og på den måde hænger historien godt sammen med serien om børns personlige udvikling. Hvor kommer pengene egentlig fra? Skal man også yde noget for at kunne få?

4.   Bøger som Talent, Hit med mobilen og Hey er her Party er læs-let bøger til større børn. Hvad er vigtigt for dig, når du skriver i denne genre?

Det er vigtigt for mig, at børnene får lyst til at læse. At de får en succesoplevelse. Se, jeg kan læse en bog! Og den var oven i købet spændende! Sådan skal de gerne føle, når de er færdige med bogen. For læselet for 12 – 15 årige er jo for dem, som aldrig har fået lært at læse på samme niveau som deres jævnaldrende. Det er vigtigt, at læseren tænder på historien tidligt i forløbet. Der skal ske noget på de første sider, så læseren bliver hængede. Desuden skal teksten være enkel med korte sætninger og lette genkendelige ord, så læseren ikke skal sidde og hakke sig gennem teksten. Da målgruppen er 12 – 15 årige, er det også vigtigt at sproget er nutidigt. Derfor har jeg i nogle af bøgerne allieret mig med min søn Morten, som bl.a. har skrevet bogen Talent sammen med mig. Vi begyndte at skrive sammen, da han var 18 år, og han ved meget om ungdomsmiljøet og sproget i de kredse. Det har hjulpet mig til at ramme tidens ånd.

5.   Hvordan får du dine ide´er? Og hvornår ved du ideen er god nok til at blive til en bog?

Jeg er forfatter på fuldtid. Det vil sige, at jeg arbejder morgen, middag, aften og nat samt i alle ferier. Det, jeg mener med det, er, at jeg altid er på udkig efter nye ideer. Sidder jeg ved en pool i min sommerferie, ser jeg måske en sjov episode, som jeg noterer ned. Går jeg en tur på strøget, hører jeg nogle unge tale sammen, og så skriver jeg deres sprogbrug ned. Går jeg en tur i skoven og ser et dyr, får jeg måske ideen til en børnebog, og sidder jeg og taler med nogle venner, får jeg måske en ide til en voksenroman. Desuden har jeg en livlig fantasi. Det har jeg haft, lige siden jeg var lille. Når jeg sætter mig ved tasterne, kommer ideerne helt automatisk til mig. Hvis jeg vil finde ud af, om en ide er god nok til at blive til en bog, tænker jeg historien igennem og skriver hovedplottet ned. Så mærker jeg efter, om der er flow og om min ide afføder nye ideer. Om det kører. Hvis det gør det, sætter jeg mig hen til computeren og begynder at skrive, og efter et par sider kan jeg mærke, om det er en bog, der vil ud. Ofte får jeg også mine ideer afprøvet på skoler og hos andre læsere, hvis der er noget, jeg er i tvivl om. Det er altid rart at have andre med på en kigger, inden jeg sender noget til forlaget.

6.   Hvordan ser en typisk skrivedag ud for dig?

Jeg har en helt almindelig arbejdsdag. Jeg står op ved 7 tiden, går en god lang morgentur, hvor jeg bl.a. tænker på dagens opgaver. Så får jeg morgenmad og går i gang med at skrive omkring kl. 8 – 8.30. Jeg sørger for at variere dagens arbejde. Jeg har altid mindst 5 bøger i gang. Én skriver jeg måske bagsidetekst til og vælger forside til, én laver jeg reseach til, én redigerer jeg, en skriver jeg 5 – 10 sider på om dagen, én skriver jeg ideer ned til, én sender jeg pressemeddelese ud på og bliver  interviewet omkring og én er jeg ude at læse højt af. På den måde bliver min arbejdsdag meget varieret, for jeg kan ikke sidde i 6 – 8 timer og bare skrive. Jeg har dog altid en hovedbog. Det er den jeg skriver 5 – 10 sider på om dagen. Jeg arbejder som regel til kl. 15.

7.   Hvilke bøger læste du som barn/ung? Havde du en favorit, der bare måtte læses igen og igen?

Som barn læste jeg mest detektivromaner og pigebøger, men i dag kan jeg ikke huske titlen på en eneste af dem. Jeg husker mere stemningen på biblioteket. Spændingen ved at finde en god bog. Glæden ved at stå hos bibliotekaren og få bogen stemplet og så skynde mig hjem og læse. Jeg var vildt optaget af at læse og af selv at skrive, og jeg tror såmænd, jeg skrev ligeså meget, som jeg læste. Jeg elskede at skrive små digte og historier i “bøger”, som jeg clipsede sammen og læste højt for andre. Og mine stile fyldte ofte 20 – 30 sider, fordi jeg ikke kunne holde op med at skrive.

8.   Hvilken bog ville du ønske, du havde skrevet og hvorfor?

Jeg er meget optaget af H.C. Andersen, og jeg ville rigtig gerne have skrevet “Den grimme ælling” eller “Grantræet”. For nogle år siden skulle jeg for Det kongelige Bibliotek bearbejde nogle af H.C. Andersens eventyr til et moderne og mere lettilgængeligt sprog. Jeg arbejdede med hvert eneste ord og hver eneste sætning i hans eventyr, og jo mere jeg skrev, jo mere fascineret blev jeg af forfatteren. Det var, som om jeg opdagede ham på ny, og da jeg så endnu flere lag i Den grimme ælling og Grantræet, end jeg før havde set, fik jeg tårer i øjnene og blev varm om hjertet, mens jeg skrev. Året før havde jeg skrevet læselet romanen for voksne “H.C. Andersens liv” og selve det at have arbejdet så intenst med mennesket H.C. Andersen, så jeg kendte hele hans liv og færden, gjorde nok også, at eventyrene ramte mit hjerte så meget dybere. Året efter fik jeg lyst til selv at skrive eventyr, og da der i anledning af H.C. Andersens 200 års fødselsdag blev lavet en konkurrence om at skrive det bedste moderne eventyr for børn og voksne i H.C. Andersens ånd, måtte jeg bare deltage. Blandt 126 deltagere vandt jeg hovedpræmien, og det gav mig et skub hen mod eventyrgenren. I november udkommer mit vindereventyr “Lyset der ikke ville gå ud” bearbejdet for børn i billedbogsform. Så tak til H.C. Andersen!

9.Har du et godt råd, til dem som gerne vil i gang med at skrive eller som mangler fif til at få skrevet den danske stil?

Hav altid en notesblok i din lomme, så du kan skrive ned, hvis du får en god ide. Det kan også bare være din mobil, du bruger. Når du har ideen, så skriv nogle stikord og sætninger ned om, hvad der kan ske. Sæt dig så ved computeren og accepter, at det første du skriver måske er noget makværk, men skriv alligevel for at komme i gang. Du kan altid slette de første sider, når historien kører. Det er vigtigt, at man ikke tror, at det hele skal være perfekt fra starten, for så kan fantasien ikke få lov til at flyde frit. Den skal have lov til at udfolde sig, og det gør den bedst, hvis man lader den køre i et flow.

10.   Afslut denne sætning: Man skal læse mange bøger, fordi….

det giver god underholdning, oplevelse, spænding og glæde. Man kan mødes i læseklubber og få glæde af at diskutere indholdet. Man kan også trække sig tilbage og nyde roen og freden, mens man går ind i en anden verden, og man kan lære noget om livet ved at læse om andre personer. Selv om det er fiktive personer, er de alligevel skabt af et menneske af kød og blod og afspejler derfor også verden omkring os.